DBVision har etableret sig som kursusvirksomhed i Ålborg, da vi oplever en stor efterspørgsel i det nordlige Jylland efter netop vores kurser. Nu kan kursisterne spare en lang transport til København. Datoer for kurserne i Ålborg kan ses under de enkelte kursusbeskrivelser.(Bemærk, at ikke alle vore kurser endnu udbydes i Ålborg).
Når kurserne afholdes i DBVisions egne kursuslokaler i Ålborg, arbejder hver kursist ved sin egen pc og skærm. Vi bruger ikke virtualiseringsløsninger, da de efter vores mening ikke kører stabilt nok til kurser.
Alle vore undervisere arbejder også i det daglige med programmering for vores virksomhedskunder. De ved altså, hvor skoen trykker i hverdagen.






